Boligejercase

Tilbygning til den danske funktionelle villa

Hjem » Cases » Tilbygning til den danske funktionelle villa 

Hvordan får man skabt en tilbygning, som passer til husets historie og arkitektoniske kvaliteter?

En familie i Hellerup ønskede en tilbygning til deres rødmurede murermestervilla, som skulle passe harmonisk til den oprindelige byggestil. Derfor kontaktede de arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter. Arkitektrådgivningen inspirerede familien og resulterede i, at der blev tegnet og bygget en tilbygning med samme formsprog som villaen.

m4 Arkitekter tilbyder personlig arkitekt og byggeteknisk rådgivning tilpasset dit behov og byggeprojekt

Hvordan får man skabt en tilbygning, som passer til husets historie og arkitektoniske kvaliteter?

En familie i Hellerup ønskede en tilbygning til deres rødmurede murermestervilla, som skulle passe harmonisk til den oprindelige byggestil. Derfor kontaktede de arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter. Arkitektrådgivningen inspirerede familien og resulterede i, at der blev tegnet og bygget en tilbygning med samme formsprog som villaen.

m4 Arkitekter tilbyder personlig arkitekt og byggeteknisk rådgivning tilpasset dit behov og byggeprojekt

Godt eksempel på dansk funkisvilla

Opgaven for arkitekt Morten Dalsgaard var at skabe en tilbygning til den danske funktionelle villa. Familiens murermestervilla fra 1935 i Hellerup er et godt eksempel på den danske funktionelle villa. Denne arkitektoniske stil udspringer fra den internationale funktionalisme og ofte bruges betegnelsen ”funkisvilla”.

Funkis-arkitekterne drømte stort. De ville skabe enkle, smukke bygninger uden krummelurer og pynt. Tidligere stilarters hang til nostalgi blev anset som kikset og gammeldags.

I Danmark opstod en regional udgave af den internationale funktionalisme. Den danske funktionelle villa udspringer af den danske håndværkstradition med murede villaer. Den danske byggestil blev kombineret med de nybrud og tiltag i arkitekturen, som opstod internationalt og blev kaldt funktionalisme. 

Projekttype: Tilbygning

Boligtype: Murermestervilla, Fritliggende hus

Bygningen er opført: 1935

Projektet afsluttet: 2021

Samlet projektpris: Pris ikke opgivet

Arkitektens pris: Pris ikke opgivet

Resultat hos boligejeren: Bedre dagslys, Bedre sammenhæng med haven og terrassen, Mere plads, Flere kvadratmeter

Resultat hos boligejeren: Højisolerede ovenlysvinduer, Højisolerede vinduer, Installation af gulvvarme

Projektcasen er udarbejdet i samarbejde med kunden

Tidløst og klassisk

Overordnet set er den danske variation af funktionalismen en stil, hvor der er fokus på ro og helhed. Husene har typisk et tidløst og klassisk udtryk, hvor det enkle og funktionelle er i fokus. Den danske funktionelle villa er blandt andet kendetegnet ved fokus på veludført håndværk og diskrete, elegante detaljer.  

Med denne historik i baghovedet afholdt arkitekt Morten Dalsgaard en idé-workshop med beboerne for at få skabt flere kvadratmeter. Og vel at mærke kvadratmeter med respekt for funkisstilen. 

Tilbygning skulle passe til villaen

Udgangspunktet for arkitekten var at tegne en tilbygning i tråd med husets oprindelige arkitektoniske formsprog. Beboerne ønskede at respektere stilarten og få skabt en tilbygning, som også proportionelt ville passe sammen med det oprindelige hus. Samtidig skulle tilbygningen have alle moderne tiltag som eksempelvis gulvvarme og energiruder.

Den oprindelige villa var efterhånden blevet lidt for trang for beboerne. Med to børn på 10 og 12 år trængte familien til at få flere kvadratmeter og flere fælles opholdsrum.

Drømmen var flere stuer, så det var muligt at have flere zoner at fordele sig på. For eksempel ønskede familien at børn og voksne lettere kunne veksle mellem at være sammen og hver for sig.

Der var behov for at kunne lade børnene se tv, mens de voksne kunne tale sammen i roligere omgivelser. Samtidig havde familien også lyst til at få god stueplads, når der kom mange gæster.

Nye plankegulve i både tilbygning og hus

Villaens gulve var slidte og skulle skiftes og det var smart at gøre samtidig med, at tilbygningen blev bygget. Beboerne prioriterede at få lagt det samme gulv overalt i stueetagen og i den ny tilbygning. Valget faldt på de smukkeste gennemgående Dinesen-planker i Douglas-gran.
Plankerne er brede og silkebløde at gå på. Træet bidrager med en varm glød, som står flot i kontrast til de hvide vægge. Desuden bidrager gulvplanker i træ til god akustik i boligen. Takket være det nye, ensartede gulv blev der en mere glidende overgang mellem villa og tilbygning i stueetagen. 

Funkisstil blev videreført i tilbygningen

Når man ønsker at designe en harmonisk udseende tilbygning til den danske funktionelle villa, er det vigtigt at bruge en passende mængde funkiselementer. Arkitekten foreslog at videreføre flere detaljer fra funkisstilen i tilbygningen, men med et moderne tvist.
Det traditionelle hjørnevindue, som kendetegner funkisstilen, blev åbnet til gulv for at optimere lysindfald og udsigt til haven. Det bidrager til et harmonisk arkitektonisk udtryk, at funkisvillaens vinduesform bliver nyfortolket i tilbygningen.

Haven blev inviteret helt ind i stuen

Det oprindelige hus har på grund af tilbygningens store vinduer også fået kig til udearealerne. For at få sikre lys fra flere vinkler i tilbygningen, tegnede arkitekt Morten Dalsgaard tegnede en lille niche med gulv-til-loft-vindue. Fra selve tilbygningen er der udsyn til haven fra 3 verdenshjørner samt himmelkig fra ovenlysvinduet.
Vinduespartierne i tilbygningen opløser fornemmelsen af, hvad der er ude og inde. De store vinduespartier sikrer, at man altid har god udsigt – selv når man sidder i sofaen. Så nu kan familien hele tiden kan følge med i årstidernes skiften i haven.
De søjlefri hjørner i tilbygningen har givet et let arkitektonisk udtryk. Løsningen krævede dog ekstra forstærkning i form af en tværgående stålbjælke for at afstive tilbygningen tilstrækkeligt.

Materialer i bedste kvalitet

Familien har valgt at indrette boligen med møbler og tekstiler i blå og gyldne nuancer. Det passer smukt til villaen og den nye tilbygning.

En af grundene til at bolig og tilbygning fremstår så harmoniske sammen er, at der er konsekvens i materialevalget.

Selvom listerne er i 100 % træ, så er de laminerede for at sikre, at de er helt lige. Var de i massivt træ ville det give et ujævnt forløb, fordi træ ”arbejder”. Med tiden ville der også være risiko for revner. 

Gulvplankerne i Douglas-gran bliver matchet af tilbygningens listeloft i samme træsort. Der er bevidst fravalgt at lave listeloftet i massivt træ.

Listeloftet er designet, så det ikke går helt til kanten af væggene. I stedet er det indrammet af en kant med ”normalt” hvidt loft, som der også er i den oprindelige bolig.

Dette giver en blødere overgang mellem det oprindelige hus og den ny tilbygning.

Desuden giver kanten plads til et lysbånd, som giver et fint indirekte lys om aftenen. Arkitekten foreslog at lade listerne vende på tværs for at give kontrast og styre blikket ud mod den nybyggede terrasse. 

Træterrasse med store trin

Den ny tilbygning fik etableret specialtegnede skydedøre ud mod terrassen. Træterrassen blev konstrueret med store trin ned mod haven. Trinene er de perfekte siddepladser, når man lige får lyst til at slå sig ned og nyde alt det grønne.
Terrassen er lavet i hårdttræ med navnet Cumaru, som er en robust og smuk rødgylden træsort med lang levetid. Beboerne valgte at få proppet skruehullerne, hvilket er en fin og lækker detalje. 

Tagterrasse på toppen af tilbygningen

Ved at lave tagterrasse på tilbygningens tag passede proportionerne bedre til det eksisterende hus. Familien valgte også træsorten Cumaru til tagterrassen ligesom til den ny terrasse for at skabe en rød tråd i materialevalget. Rundt om tagterrassen er der monteret et støbejernsværn.  

Et af børneværelserne på førstesalen har fået udgang til den dejlige tagterrasse. Der er vindue i gulvet for at give ovenlys i tilbygningen.

Beboerne valgte en løsning med et ovenlysvindue med automatisk temperaturregulering. De automatiske vinduer sikrer et godt indeklima i tilbygningen og desuden lukker de selv, når det regner.

Byggeprojektet krævede regnvandsplan

Når man bygger til eller bygger nyt, så har kommunen nogle grænser for, hvor meget regnvand man må lede ud til kloakkerne. Familiens byggeprojekt krævede derfor en regnvandsplan med en redegørelse for, hvordan regnvand skulle håndteres for ikke at overbelaste kloakkerne.
For at afgøre, hvordan regnvandet skal håndteres, beregner man befæstelsesgraden. Hvis man på grund af sit byggeri overskrider befæstelsesgraden, er man forpligtet til at aflaste kloaksystemet.
I dette projekt blev befæstelsesgraden overskredet. Derfor blev der etableret en faskine, som er et vanddepot under jorden. Fra dette hulrum, synker regnvandet lige så stille ned gennem jorden og dermed udenom kloakken.

Valg af entreprenør

Valg af entreprenør til byggeprojektet betød meget for beboerne. Familien fik tre tilbud på projektet. Valget faldt ikke på den billigste, men en lidt dyrere, som viste sig at være den helt rigtige til opgaven.

Familien havde en rigtig god oplevelse, og de fremhæver, at entreprenøren hele tiden havde styr på alle delelementer i processen.   

Det gav tryghed i løbet af den tid, hvor byggeriet var i gang. Desuden var det en god oplevelse for familien at få lavet tilbygningen. Håndværkerne på byggepladsen ryddede pænt op og tog hensyn til naboerne og familien i det omfang, det var muligt. 

Niveauforskel mellem tilbygning og villa

Tilbygningen ligger forskudt nedadtil i forhold til det oprindelige hus’ stueplan. Niveauforskellen, hvor der er et par trin mellem villa og tilbygning, markerer overgangen mellem nyt og gammelt.
Selvom tilbygningen står i åben forbindelse med villaen, betyder niveauforskellen, at tilbygningen samtidig fungerer som en separat afdeling i boligen. Dermed kom den arkitekttegnede tilbygning til den danske funktionelle villa både til at opfylde familiens ønske om mere plads og flere zoner i opholdsrummene. 

Arkitekt: Morten Dalsgaard

Tekstforfatter: Kristine Sahlholt

Fotograf: Christina Kayser Onsgaard

Arkitektteamet

Arkitekt, Cand. Polyt.

Jacob Storgaard Pedersen

M: 29 35 06 44

M: jp@m4arkitekter.dk

Arkitekt MAA

Morten Lie Dalsgaard

M: 29 65 88 26

M: md@m4arkitekter.dk

Arkitekt MAA

Thomas Hjort

M: 24 88 31 57

M: th@m4arkitekter.dk

Arkitekt, Cand.Arch.

Julie Holk

M: 40 20 04 82

M: jh@m4arkitekter.dk

Murermestervilla fra 1920’erne fik renoveret tilbygning

Fra dunkel til lys tilbygningArkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter foreslog familien at renovere tilbygningen og give den et helt…

Herlighedsværdien steg, og varmeregningen faldt

Tidligere tilbygning blev erstattet med en nyFamilien i Hovedstadsområdet drømte om at få renoveret og opdatereret deres murermestervilla fra 1950.…

Renovering af tilbygning til kolonihavehus med helårsstatus

Boligejercase På jagt efter den røde trådRenovering af tilbygning til kolonihavehus med helårsstatus forvandlede boligen totalt. Det trætte haveforeningshus, som lå…

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.