Handelsbetingelser og certifikater

Handelsbetingelser og certifikater

Handelsbetingelser og certifikater

Vi vil sikre gennemsigtighed og sikkerhed

Vi vil sikre gennemsigtighed og sikkerhed

Handelsbetingelser

De opstillede handelsbetingelser er gældende for alle aftaler om rådgivning hos m4 Arkitekter, medmindre andet aftales skriftligt.

Rådgivning hos m4 arkitekter er i henhold til ABR89 (Almindelige Betingelser for Rådgivning af 1989) og de nyere Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler (GBF19 ). Du kan læse mere her på Danskeark.dk

I m4 Arkitekter tilbyder vi flere forskellige rådgivningsydelser og mange af ydelserne har vi standardiseret i en sådan grad at vi har lavet ydelsesbeskrivelser - se menupunktet "Ydelser".

Har du behov for rådgivning, som ikke er inkluderet i standardkoncepterne, så hjælper vi naturligvis også her.

m4 Arkitekter tilbyder sparring og rådgivning i forbindelse med æstetiske, funktionelle og/eller håndværksmæssige aspekter ved din bolig samt de processer, som er relevante i forbindelse med arbejder på boligen. Rådgivningen kan være alt fra korte konsultationer til projektering og styring af samlede byggeprojekter, der strækker sig over flere måneder.

For alle typer af ydelser udarbejdes der en skriftligaftale med en beskrivelse om, hvad rådgivningen hos m4 Arkitekter skal omfatte samt hvilke ydelser den skal indeholde og hvad du skal betale.

Generelle oplysninger om firmaet m4 Arkitekter

m4 Arkitekter P/S
CVR-nr. DK-35405879
København / Dortheavej 122, 2. sal, 2400 København NV
Odense / Sverigesgade 22, 5000 Odense C

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at kontakte os, så kan du sende os en mail til: kontakt@m4arkitekter.dk eller ringe på hovednummeret +45 5550 0050

m4 Arkitekter (”Vi”, ”Os”, ”Vores” eller ”m4 Arkitekter”) - er et dansk registreret erhvervsdrivende Partnerselskab, der har etableret hjemmesiden m4arkitekter.dk (”Hjemmesiden”), og siden 2001 fokuserer på at tilbyde arkitekt og byggeteknisk rådgivning til private boligejere.

Private og bygherre (”Kunder” eller ”Erhverv”) i Danmark kan kontakte m4 Arkitekter på m4arkitekter.dk med ønsket om at blive kontaktet. Alle besøgende kan frit tilgængelige (”Anonyme besøgende” eller ”Besøgende”) læse og lade sig inspirere af hjemmsidens indhold.

På m4arkitekter.dk kan en besøgnede frit vælge at kontakte m4 Arkitekter pr. telefon, mail eller ved at udfylde en kontaktformular. Det er naturligvis også muligt at besøge m4 Arkitekter på de to fysiske adresser der er opgivet på kontaktsiden. m4 Arkitekters ydelser præsenteres på m4arkitekter.dk og/eller ethvert andet sted, hvor vi vælger at informere om vores tilbud.

Priser og tilgængelighed

Timepris for arkitekt og byggetekniske ydelser: fra kr. 1.500,- til 1.750,- kr. inkl. moms 

Hos m4 Arkitekter tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne prisoverslag. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke.

Der tages forbehold for sæsonudsving, vejrforhold og offentligbehandling (myndighedsgodkendelse), som kan medføre at nogle arkitekt og byggetekniske ydelser ikke kan planlægges eller igangsættes som planlagt.

Betaling

I henhold til den skriftligeaftale, der udarbejdes af m4 Arkitekter, fremgår betalingsbetingelserne og af den fremsendte faktura fremgår de indbetalingsoplysninger der skal anvendes ved betaling.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inklusive moms.

Levering

Det er meget vigtigt for Os, at sikre alle vores kunder forstår, hvad det er de skal forvente af den rådgivningsydelse de modtager. Derfor er forventningsafstemmning et nøgleord, hvorfor en skriftligeaftale altid indeholder en ydelsesbeskrivelse, eventuelle usikkerheder, hvad, hvordan og hvornår en m4 Arkitekter leverer rådgivningsydelsen.

Da rådgivningsydelserne er meget forskellige kan en leverance være en personlig rådgivning, tilsyn, sparring e.lign. på en specifik lokation, en mail med et notat, en skitse eller projekteringstegning i PDF fremsendt på mail eller et digitalt videomøde.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og blive kontaktet af os, har vi brug for følgende oplysninger om dig som minimum:

  • Navn og adresse
  • Telefonnummer og e-mailadresse
  • Oplysning om hvad du ønsker os at rådgive dig om
  • Dokumenter, som foto, tegninger og skitser
  • Offentlig tilgængelige informationer om din matrikel og bygingerne på denne

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelsen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende din henvendelse.

Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for m4 Arkitekter. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.