Ny 1. sal gav lys, luft og plads i 1960’er parcelhuset

Ny 1. sal gav lys, luft og plads i 1960’er parcelhuset

Arkitekt og byggeteknisk rådgivning til private boligejere siden 2001

Familien drømte om mere plads i parcelhuset uden en tilbygning

Ny 1. sal gav lys, luft og plads i 1960’er parcelhuset for en pladskrævende børnefamilie i Københavnsområdet. Familien kontaktede m4 Arkitekter, og arkitekt Morten Dalsgaard foreslog at bygge til i højden og udvide boligen med 70 m2.

Projekttype:
Ny første sal

Samlet projektpris:
Ca. 2 mill. kr.

Boligtype:
Parcelhus

Resultat hos boligejeren:
Ny første sal, Bedre dagslys, Mere plads, Bedre planløsning

Arkitektens pris:
Ca. 150.000. kr.

Bygningen er opført:
1964

Projektet afsluttet:
2016

Energitiltag:
Nye højisolerede ovenlysvinduer, Vinduer og døre er blevet udskiftet, Taget er blevet skiftet, Efterisolering af første sal

Fra fladt tag til himmelkig

Familien drømte om mere plads i parcelhuset, men ønskede ikke en tilbygning, der ville tage plads fra haven. Ved at bygge til i højden undgik familien at tage af pladsen i haven, og med etableringen af nye ovenlysvinduer og loft til kip fik huset et mere lyst og luftigt udtryk.

Børnefamiliens oprindelige vinkelhus på 121 m2 i gulsten og med built-up tag havde dannet en fin ramme om familiens liv. 

Men pladsen var blevet for trang, og huset manglede både dagslys og bedre opbevaringsmuligheder.

På den konto fik de en opholdsstue, to ekstra værelser og et stort fleksibelt rum med en funktionel skabsgang. Husets oprindelige stue blev åbnet til kip, hvilket gav kig til himlen og et fint dagslys via de nordvendte ovenlysvinduerne.

Ny 1. sal gav lys, luft og plads

Med den nye 1. sal har husets nye opholdsstue fået ekstra højt til loftet og kig til den nye etage. Der er adgang til den nye tagetage fra den oprindelige stue. I stueetagen er den oprindelige spisestue udvidet og to små børneværelser slået sammen til et åbent kontor.

Alle vinduer og døre er blevet udskiftet. Glaspartierne omkring spise- og opholdsstuen når ned til gulvet og er blevet udvidet i højde og bredde. Alt sammen løsninger, der har gjort huset langtidsholdbart for familien og har åbnet for lys, luft og plads.

Facaderenovering gav nyt og moderne look

Renoveringen har givet huset et nyt og moderne udtryk. Facaden er filtset med indfarvet hvid puds, og der er etableret gråsorte vinduer og døre i træ og aluminium. Tagetagen er blevet beklædt med smukt og vejrbestandigt cedertræ i gavle og sider.

Kvisten er i zink, og der er lagt sort tagpap med listedækning på taget. Når det ubehandlede cedertræ har fået lov til at patinere i sølvgrå nuancer, vil farverne med tiden danne en fin gråtoneskala.

Med renoveringen er det oprindelige gulstenshus blevet et hus med plads til hele familien.

Facaden er filtset med indfarvet hvid puds, gråsorte vinduer og døre i træ/alu og cedertræ i gavl.

Fotograf på projektet
Christina Kayser Onsgaard

Arkitekt

Ønsker du at blive kontaktet?

Det er helt uforpligtende og vi kontakter dig inden for 24 timer på alle hverdage 

Processen for arkitekt og byggeteknisk rådgivning

Alle projekter er unikke og det bliver dit også. Der er dog nogle faser som de fleste projekter gennemgår afhængig af størrelse og projekttype. I forbindelse med denne case, hjalp vi boligejeren gennem fase 1 til 6 af byggeprocessens 7 faser.

Har du spørgsmål til byggeprocessen så kan du læse meget mere ved at klikke ind på hver af faserne.

Du er meget velkommen til at ringe på 5550 0050 eller kontakte os pr. mail kontakt@m4arkitekter.dk eller benytte vores kontaktformular.

Savner du inspiration til din bolig?

Vi hjælper dine idéer på vej, giver inspiration og rådgivning

m4 Arkitekter er aktiv medlem af brancheforeningen Danske Arkitekt Virksomheder og Danske Boligarkitekter. m4 Arkitekter har gennem årene leveret svar til “Spørg Bolius”, faglig sparring og indsigt til faktaartikler, tips og råd hos Videncenter Bolius.

Danske Arkitekt Virksomheder

Danske Boligarkitekter

Videncenter Bolius

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.