Fra gult 1960’er hus til sort træhus
Fra gult 1960’er hus til sort træhus
Arkitekt og byggeteknisk rådgivning til private boligejere siden 2001
Hvad stiller man op, når man bor i et gult murstenshus, men altid har drømt om et sort træhus?
En boligejer i Københavnsområdet havde et stærkt ønske om at bo i et træhus. Nu skulle boligen bygges om, og med hjælp fra arkitekt Morten Dalsgaard blev boligdrømmen opfyldt. Med en ny facadebeklædning blev huset forvandlet fra gult parcelhus til sort træhus.
Facadeåbning gav kig til haven
Huset, som ligger på en smuk skrånende grund, manglede en bedre udnyttelse af kælderen og en bedre forbindelse til haven. Boligejeren drømte om at få større glæde og gavn af kælderrummene, som lå ud mod haven. Desuden trængte udestuen ud for kælderrummene til en udskiftning.
Arkitekt Morten Dalsgaard sørgede for, at facaden blev åbnet, og der blev lavet en overdækning i form af en altan. Åbningen af facaden har resulteret i at boligejeren har fået bedre kig ud over den skrånende grund i flere niveauer.
Altan med glasgulv og udsyn
Ved altanen er døråbningen blevet udvidet fra dobbeltdør til en større foldedør. Det har betydet, at det nu føles som om at naturen er trukket helt ind i stuen. Med den fantastiske udsigt in mente foreslog arkitekten at give altanen et åbent værn for at skabe bedst muligt udsyn.
En del af altanens gulv er desuden udført i sikkerhedsglas, som har sikret dagslys til kælderetagens terrasse. Ved at lade mest muligt dagslys passere ned til underetagen, er der skabt et lyst og indbydende kælderrum.
For at friske kælderetagens overdækkede terrasse op er der blevet lagt nye fine fliser der, hvor udestuen tidligere lå.
Ny facade leger med lyset
Det høje ønske om en ny sort træfacade blev realiseret. Arkitekten foreslog sort, vandret beklædning i varierende bredder for at give et mere levende udtryk.
Det giver nemlig et fint lysspil i facaden, når der er valgt forskellige bredder i træbeklædningen.
Arkitekt
Fotograf
Christina Kayser Onsgaard
Få hjælp til din tilbygning, ombygning, renovering eller dit nybyggeri hos os i m4 Arkitekter
Arkitekt Morten Dalsgaard | Arkitekt Thomas Hjort | Arkitekt Jacob Storgaard Pedersen

Ønsker du at blive kontaktet?
Det er helt uforpligtende og vi kontakter dig inden for 24 timer på alle hverdage
Processen for arkitekt og byggeteknisk rådgivning
Alle projekter er unikke og det bliver dit også. Der er dog nogle faser som de fleste projekter gennemgår afhængig af størrelse og projekttype. I forbindelse med denne case, hjalp vi boligejeren gennem fase 1 til 6 af byggeprocessens 7 faser.
Har du spørgsmål til byggeprocessen så kan du læse meget mere ved at klikke ind på hver af faserne.
Du er meget velkommen til at ringe på 5550 0050 eller kontakte os pr. mail [email protected] eller benytte vores kontaktformular.
Savner du inspiration til din bolig?
Vi hjælper dine idéer på vej, giver inspiration og rådgivning

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Boligarkitekter
