Forældrene savnede mere privatliv og teenagebørn plads til at brede sig
En familie med tre teenagere i Københavnsområdet havde brug for mere plads at brede sig på i huset fra 1960’erne. Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter foreslog derfor en tilbygning med separat forældreafdeling og at bygge om i det oprindelige hus.
m4 Arkitekter tilbyder personlig arkitektrådgivning og byggeteknisk rådgivning tilpasset dit behov og byggeprojekt
Forældrene savnede mere privatliv og teenagebørn plads til at brede sig
En familie med tre teenagere i Københavnsområdet havde brug for mere plads at brede sig på i huset fra 1960’erne. Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter foreslog derfor en tilbygning med separat forældreafdeling og at bygge om i det oprindelige hus.
m4 Arkitekter tilbyder personlig arkitektrådgivning og byggeteknisk rådgivning tilpasset dit behov og byggeprojekt
Forældreafdeling med udsigt til haven
Det var beboernes ønske, at den nye forældreafdeling skulle have god udsigt. Derfor sørgede arkitekten for, at forældresoveværelset både fik godt udsyn til haven og direkte adgang til den solrige terrasse. Med denne løsning kan beboerne både ligge i sengen og nyde udsigten til haven, og gå udendørs når det passer dem.
Fakta om byggeprojektet
Projekttype: Tilbygning, Ombygning, Renovering, Planløsning
Boligtype: Parcelhus, Fritliggende hus
Bygningen er opført: 1963
Projektet afsluttet: 2006
Samlet projektpris: Ca. 1.700.000 kr.
Arkitektens pris: Ca. 150.000 kr.
Resultat hos boligejeren: Bedre dagslys, Flere kvadratmeter, Flere rum, Bedre planløsning, Åbent køkken
Energitiltag: Lavenergi ovenlysvinduer, Lavenergi vinduer, Lavenergi døre, Efterisoleret taget, Installation af gulvvarme, Installation af ny varmekilde, Indfræset el overalt
Projektcasen er udarbejdet i samarbejde med kunden
Facaden blev frisket op
Husets røde murværksfacade fik et nyt udtryk med hvid filtsning. Teknikken gør, at huset får et tyndt lag puds, hvorigennem man kan ane konturerne af murstenene. Farveskiftet har givet huset et lettere og mere moderne udtryk. Børneværelserne blev ombygget, så der blev plads til en gang til forældreafdelingen. Gangen har god opbevaringsplads og er blevet lys og indbydende på grund af det nye ovenlysvindue.
Familien på fem har alt i alt fået en bolig, som passer meget bedre til deres behov, end tidligere. Ombygningen af huset og den nye tilbygning har givet en mere harmonisk og opdateret bolig.
Det er lykkedes at skabe et hjem, hvor alle kan samles, men også trække sig tilbage til hver sin afdeling.
Nyt køkkenalrum fik gulvvarme
I rummene med gulvvarme kunne de gamle radiatorer fjernes, hvilket både sparer plads og giver et mere enkelt udtryk i boligen.
Køkkenalrummet er blevet lyst og indbydende og har fået lavet et nyt loft med indbyggede spots.
I det tidligere arbejdsværelse, som vender mod haven, er der blevet etableret en pejse- og tv-stue.
Arkitekt, tekstforfatter og fotograf
Arkitekt: Thomas Hjort
Tekstforfatter: Kristine Sahlholt
Fotograf: Christina Kayser Onsgaard