Glaskarnap gav masser af lys i kælderen
Af: Christina B. Kjeldsen
Foto: Christina Kayser Onsgaard
Glaskarnap fra 80´erne bar præg af, at den dengang unge børnefamilie skulle spare på materialerne, og trærammerne omkring vinduerne var begyndt at rådne. Samtidigt ville familien gerne lukke endnu mere dagslys ind til soveværelset og det tilstødende opholdsrum.
“Vi var jo som udgangspunkt rigtigt glade for vores kælder, men vi ville gerne have mere lys. En større glaskarnap var et klart ønske – også så vi kunne forspire og drive vores blomster og planter hernede om vinteren”, fortæller Peter Bastholm.
Fakta om ombygningen
Familien fik:
En omfattende ombygning af kælder i bungalow fra 1950erne. Baggrunden var en nedslidt lille karnap, sat på i 1980’erne i forbindelse med en større renovering af kælderen, hvor der også blev gravet ud omkring huset, lagt dræn omkring og støbt nyt gulv. Den nye glaskarnap er dobbelt så stor og forbinder de to kælderrum visuelt med hinanden udefra. Hele projektet blev tegnet af m4 arkitekter, der også stod for ombygningen af husets øverste etage.
Pris for glaskarnap ekskl. arkitekthonorar: Ca. 90.000 kr.
Dét skal du huske, før du ombygger kælder
- Mål luftfugtigheden i din kælder med et hygrometer.
- Find en tegning med den originale kloakering indtegnet, enten på kommunens byggesagsarkiv, ois.dk.
- Check om der er omfangsdræn, er den en fugtig kælder, afskalninger på vægge og revner i gulvet.
- Hvordan er naboernes kældre i nærområdet.
- Bor du på ”Søbredden, Engvej, Mosesvinget” eller andre veje med disse navne, skal du være ekstra opmærksom på høj grundvandsstand – kan checkes af en geoteknikker.
- Skal der flyttes eller etableres vådrum, vil det være smartest at have vådzonen væk fra ydermurene pga. kondens og to fugtspærre i samme konstruktion ikke er hensigtsmæssigt.
- Skal kælderen have gulvvarme, overvej om der skal være højere i kælderen, da det kræver en understøbning af fundamentet.
- Såfremt gulvet skal ny-etableres, overvej om der skal være flere kontakter, anden rørføring til etagerne over, da disse kan skjules i konstruktion.
- Brug aldrig organisk materiale i en kælder, da luftfugtigheden og sommerkondens, altid vil være til stede.
- Sørg altid for at få udført et ordentligt projekt med beskrivelser, tegninger, ingeniørberegninger, så den udførende ikke skal ”gætte” sig til hvilke arbejder der skal udføres.
Vil du høre mere?
Ring på telefon: +45 55 50 00 50
