Priser i byggeprocessen giver dig økonomisk overblik
Prisudvikling gennem projektets faser
Priser i byggeprocessen afhænger af detaljeringsgrad, materialer og løsninger. Gennem de syv byggefaser bliver overslag gradvist til præciseret, så usikkerheder mindskes. Det giver bygherren et realistisk økonomisk billede og tryghed i beslutningerne.
Forside »
Vi er medlem af anerkendte brancheforeninger
Vi er medlem af anerkendte
brancheforeninger
Hvorfor ændrer prisen sig i byggeprocessen?
Priser udvikler sig i takt med detaljeringsgrad, materialer og proces.
Fra overslag til realistiske beregninger
I starten af et byggeprojekt baseres priser ofte på overslag. Her er usikkerheden stor, fordi løsninger, materialer og myndighedskrav endnu ikke er fastlagt.
Gennem de 7 byggefaser bliver økonomien gradvist mere præcis, i takt med at beslutninger træffes og tegninger detaljeres. For bygherren betyder det, at man tidligt får et billede af niveauet, mens de endelige beregninger først kan komme senere i forløbet.
Ønsker du at vide mere om byggeprocessen?
Vi har udviklet en overskuelig model, der forklarer de 7 byggefaser på forskellige niveauer – så du kan se præcis, hvor meget eller hvor lidt hjælp du har behov for
Priser i forhold til projekttyper
Hver projekttype har sit særlige omkostningsbillede og udviklingsforløb.
Fra renovering til nybyggeri
Prisudviklingen afhænger i høj grad af projektets karakter. En renovering kan indeholde skjulte udfordringer, som først opdages undervejs, eksempelvis fugt i konstruktioner. En tilbygning kræver ofte præcis tilpasning til det eksisterende hus, hvilket kan øge kompleksiteten.
Nybyggeri virker umiddelbart mere forudsigeligt, men omkostningerne er typisk høje fra starten. Sammenlægning af lejligheder indebærer særligt skrappe krav til brand og statik. Forståelsen af projekttypens vilkår er afgørende for at vurdere prisudviklingen realistisk.
Prisudvikling trin for trin
Økonomien bliver mere præcis, jo længere du kommer i byggeprocessen.
Fra idé til detaljeret grundlag
Prisen på et byggeprojekt kan ikke fastsættes fra starten, fordi flere faktorer spiller ind. Undervejs i processen træffer du - som bygherre, valg og fravalg, som ændrer økonomien.
Samtidig kan uforudsete forhold – fra jordbundens bæreevne til skjulte fugt- og skimmelproblemer – påvirke budgettet.
Derfor starter økonomien som overslag, men bliver gradvist mere præcis. Se nedenfor, hvordan prisen dannes i løbet af de syv byggefaser.
Byggefaser
Kort om ydelsen
Prisdannelse
Afklaring af boligdrømme, estimeret økonomi og realitetstjek
Baseret på de indledende samtaler modtager du en grov vurdering af kvadratmeter-priserne på håndværkerudgifterne for enkelt projektdele.
Visualisering af byggeprojektet og økonomisk overslag
Nu udarbejdes et detaljeret økonomisk overslag over de samlede projektomkostninger. Dette økonomiske overslag vil ændre sig, efterhånden som flere detaljer bliver afklaret, herunder dine beslutninger om, hvad der skal inkluderes og udelukkes.
Myndighedsansøgning af byggeprojektet
Estimatet på projektets samlede pris i det økonomiske overslag kan ændre sig, hvis din kommune har lange behandlingstider, strammere eller lempeligere krav ift. bygningsreglementet og lokalplanerne.
Bygge-/arbejdstegninger, beskrivelser og udbudsmateriale
Ved udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale justeres det økonomiske overslag for sidste gang, hvilket er arkitektens mest præcise estimat på projektets samlede pris.
Indhentning af tilbud og indgåelse af kontrakt med hovedentreprenør
Det tætteste vi kommer på den endelige pris for det samlede byggeprojekt, er når du som bygherre har valgt at acceptere en tilbudspris fra en entreprenør.
Planlagt tilsyn på kritiske byggetidspunkter
For at sikre, at pris, kvalitet og alle krav overholdes, og at dokumentation indhentes, føres der tilsyn på byggeriet.
For at få glæde af din investering skal du have en ibrugtagningstilladelse fra kommunen, hvor alle krav og dokumentation være opfyldt
Kom godt i gang!
Lad os kontakte dig med et godt tilbud på vores indledende møde, Ide-workshop og skitseforslag.






