30er-hus med sjæl, charme og lækker terrasse
Af: Gitte Nielsen
Foto: Christina Kayser Onsgaard
Huset fra 1935 har fået den helt store makeover. Men de nye ejere har lagt vægt på, at alt skulle ske med stor respekt for husets oprindelige kvaliteter. Kig indenfor i huset der efter en omfattende modernisering og energioptimering stadig har charmen i behold.
“Vi fik faktisk opfyldt det hele i det her hus, som samtidig lå rigtigt på grunden, så det var muligt at anlægge en ny terrasse. Måske er det ikke det kønneste hus. Men det er funktionelt på mange måder, og så var det en fordel, at det kunne hulmursisoleres i modsætning til nogle af de smukke huse fra 20erne, som vi også havde kigget på”, fortæller Monica.
Fakta om ombygningen
Processen: Energioptimering af 210 m2 bolig med bl.a. hulmursisolering samt isolering af loft og 1. sal, installering af solfangere og forsatsvinduer. Derudover ændring af planløsningen i stueetagen og nye tagvinduer og kvist. Endelig udskiftning af rør og radiatorer, 2 nye badeværelser, nyt køkken-alrum med udgang til terrassen, nyt vinduesparti i karnappen, stor træterrasse og ny markise.
Processen: Renoveringen er foregået i etaper og har taget ekstra lang tid, fordi parret ikke har sendt projektet i totalentreprise. Ejerne har selv indhentet tilbud og fundet håndværkere fra opgave til opgave. Første store ryk tog omkring 9 måneder. Tredje og foreløbigt sidste byggeprojekt var anlæggelsen af den nye træterrasse.
Materialevalg: Karnappen er restaureret med nye vinduer i teak, der matcher de oprindelige, som familien valgte at bevare og supplere med forsatsvinduer. Nye inddækninger omkring karnappen er udført i kobber. Træterrassen er bygget i ipé-træ.
Pris inkl. arkitekthonorar: ca. 1,8 mio. kr.
Dét skal du huske når du bygger
- Gennemtænk dine ønsker og behov grundigt og vær opmærksom på dine brugsmønstre i den nuværende bolig – hvad fungerer og hvad kan optimeres.
- Vær åben over for nye muligheder og brug arkitekten til at identificere de løsninger, som du ikke selv har fantasi til at udtænke.
- Klarlæg budgettet – husk at tillægge 10 -15 % oveni til uforudsete udgifter.
- Læg en realistisk tidsplan, der harmonerer med dit budget, byggeprojektets omfang og hvor meget tid, du selv kan lægge i projektet.
- Skaf referencer, før du hyrer håndværkere – husk at de mest pålidelige anmeldelser er dem, du får hos venner og bekendte.
Medie:
danskeboligarkitekter.dk
Læs artiklen:
Direkte link til artiklen
Hjemmeside:
Klik ind på hjemmesiden
Vil du høre mere?
Ring på telefon: +45 55 50 00 50
