Ekstra værelse og totalrenovering af lejlighed på Frederiksberg

Ekstra værelse og totalrenovering af lejlighed på Frederiksberg

Arkitekt og byggeteknisk rådgivning til private boligejere siden 2001

Lejligheden manglede værelse og køkken-alrum

Ekstra værelse og totalrenovering af lejlighed på Frederiksberg blev resultatet efter arkitekt Morten Dalsgaard rådgav beboeren om lejlighedens potentiale.

Projekttype: Ombygning
Samlet projektpris: Ca. 1 mill. kr.
Boligtype: Lejlighed
Resultat hos boligejeren: Bedre dagslys, Indvendig renovering, Ekstra værelse, Ny planløsning, Totalrenoveret badeværelse
Arkitektens pris: Ca. 150.000 kr.
Bygningen er opført: 1874
Projektet afsluttet: 2019
Energitiltag: Nye lydisolerede branddøre, Dagslys på tværs i lejligheden

Ombygning af lejlighed gav ekstra værelse og mere dagslys

Lejlighedens ejer havde brug for et ekstra værelse i lejligheden. Med et boligareal på 79 kvadratmeter var der behov for kreative arkitektøjne til at gennemskue lejlighedens muligheder.

Beboeren kontaktede m4 Arkitekter for at få hjælp til en ny planløsning i lejligheden, hvor alle kvadratmeter blev udnyttet optimalt.

Arkitekt Morten Dalsgaard skitserede nogle justeringer af lejlighedens planløsning i løbet af idé-workshoppen.

Det virkede mest oplagt at inddrage noget af den store stue til formålet. Stuen havde nemlig tilstrækkeligt med kvadratmeter til at få plads til et ekstra rum i lejligheden.

Hvad der til gengæld ikke var så let at gennemskue var, hvordan rummene ville få nok dagslys. 

Hvad der til gengæld ikke var så let at gennemskue var, hvordan rummene ville få nok dagslys.

For at få dagslys på tværs gennem lejligheden foreslog arkitekten at rykke en døråbning et par meter.

Samtidig med denne manøvre var det arkitektens idé, at døråbningen blev udvidet i både højden og bredden. Det ville nemlig give ekstra mulighed for at lade dagslyset skinne på tværs gennem lejligheden.

Beboeren syntes godt om forslaget, og besluttede sig for at få realiseret ombygning og totalrenovering af lejligheden. 

Så kunne projekt "ekstra værelse og totalrenovering af lejlighed på Frederiksberg" gå i gang.

Sjæl, charme og skæve gulve i lejligheden

En udfordring i den charmerende lejlighed på Frederiksberg var de hele 13 centimeters niveauforskel på gulvet i boligen.

Ejendommen blev opført i 1874 og niveauforskellene vidner om lejlighedens historie og høje alder. Selvom de skæve gulve giver sjæl, så måtte arkitekten tænke kreativt for at få gulvene til at være i vater. Det krævede nogle konstruktions-krumspring og et lille trin ned fra køkken-alrum til stue at få lavet lige gulve i lejligheden.

Da det gamle gulv blev fjernet, viste det sig desuden, at en bærende bjælke var blevet skåret tværs over.

Dengang ejendommen fik rindende vand i 1950’erne blev bjælken skåret igennem for at give plads til rørføring. Men til stor forundring var den overskårne bjælke ikke blevet forstærket efterfølgende. Denne opdagelse betød, at det var nødvendigt at stabilisere træbjælken med en stålbjælke for at sikre konstruktionen.
Da der kom styr på konstruktionen, fik lejlighedens køkkenalrum nyt plankegulv.

Lejligheden fik køkken-alrum og god opbevaringsplads

Beboeren drømte om at få skabt et køkken-alrum i lejligheden. Arkitekten tegnede derfor en ny planløsning og fik skabt et lækkert køkken-alrum med plads til et stort spisebord.

Langs spisebordet blev der plads til en bænk med opbevaringsplads i.

For at give visuel ro, blev alle rør gemt bag en kasse, så køkken-alrummet kunne fremstå skarpt og minimalistisk.

Arkitekten rådgav boligejeren til at prioritere skræddersyede løsninger og millimetertilpasset opbevaringsplads. I en mindre bolig bidrager det nemlig til fornemmelsen af god plads.

Arkitektens gode råd til indretning og materialevalg i lejligheden

Lejlighedens ejer var meget glad for at få arkitektens rådgivning til at vælge materialer og leverandører:

 ”Hjælpen til materialevalg var super,” fortæller beboeren. ”Der var flere materialetyper, jeg slet ikke kendte før end arkitekten præsenterede mig for dem.”

Hjælpen til at vælge materialer har bidraget til, at lejligheden fremstår gennemtænkt og lækker både som helhed og på detaljeniveau.

Køkkenet er blevet bygget op af elementer fra IKEA og fronterne er fra &SHUFL

Arkitekt Morten Dalsgaard designede plads til en smal, integreret reol til kogebøger. Reolen er både praktisk og bøgerne giver liv og bryder det stramme look i køkkenalrummet. 
Det samme gælder den hyggelige sorte kulfilter-emhætte, som med sin runde form fungerer som humoristisk element i det stringente køkken.

Lejlighedens ejer valgte en keramisk bordplade, som er meget modstandsdygtig overfor ridser. Det er muligt at stille varme gryder og pander direkte på bordpladen. Det letter køkkenarbejdet en smule, når man ikke skal jonglere rundt med bordskånere midt i madlavningen. 

Lydisolering og renovering af lejligheden

Døren til lejlighedens bagtrappe var oprindelig ikke helt tætsluttende – og det gav gener i form af træk. Det betød desuden, at lejlighedens beboer var generet af larm fra trappeopgangen, når folk gik op og ned.

Arkitekten løste problemet ved at anbefale nye lydisolerede branddøre. De nye døre mod for- og bagtrappe har elimineret træk, har givet ro i lejligheden og har derudover øget brandsikkerheden. 

Alle indvendige døre blev skiftet i forbindelse med totalrenoveringen af lejligheden. De nye døre fik samme profiler og messinghåndtag som de oprindelige døre for at bevare en del af lejlighedens historie.

Alle indvendige flader fra gulv til loft blev renoveret. Der er blevet indfræset ny el i væggene og i køkken-alrummets loft er der etableret firkantede, indbyggede spots.   

Spaoplevelse på badeværelset

Lejlighedens badeværelse trængte i den grad til at blive moderniseret. For at opfylde boligejerens ønsker til et nyt badeværelse i lejligheden var en totalrenovering den bedste løsning.

Arkitekten foreslog at skabe et let udtryk i det nye badeværelse. Derfor var det en bevidst prioritering at fravælge opbevaring på badeværelset for at give en bedre rumfornemmelse og mere plads.

Det væghængte toilet er pladsbesparende og gør det let at komme til med støvsugeren. Der er blevet etableret gulvvarme på badeværelset og de smukke håndlavede klinker fra Made a Mano giver rummet personlighed.

Væggene er beklædt med hvide metrofliser, som er stilrene og elegante og reflekterer lyset på grund af den tykke glasur.

Totalrenoveringen af lejlighedens badeværelse har givet noget magi i hverdagen: ”Det er som en lille spaoplevelse hver gang jeg går i bad,” fortæller lejlighedens ejer.

Ekstra værelse og totalrenovering af lejlighed på Frederiksberg

Det ekstra værelse i lejligheden er blevet til et forældresoveværelse holdt i fine blå nuancer. Væggen bag sengen er malet i en smuk gråblå farve, som passer flot til de indbyggede skabe fra &SHUFL.

Totalrenoveringen af lejligheden og det nye værelse har betydet, at der er blevet plads til ro og privatliv for børn og voksne.

Fordelen ved arkitektrådgivning

Resultatet af arbejdet med at etablere et ekstra værelse i lejligheden har forvandlet boligen til en drømmelejlighed.

Den ny placering af åbningen mellem køkken-alrum og stue har givet et flot kig på tværs gennem boligen.

Det er nu blevet muligt at sidde i køkken-alrummet og have kontakt med dem, som befinder sig i stuen. Det har givet en bedre sammenhæng i boligen, en bedre rumfornemmelse og der er kommet mere dagslys i lejligheden.

At lave ekstra værelse og totalrenovering af lejlighed på Frederiksberg må siges at være en god investering.

Cirka halvandet år efter at lejligheden stod færdig, fik beboeren mulighed for at købe en anden bolig. Lejligheden blev solgt hurtigt og prisen for projektet + lidt mere er hentet hjem. 

Arkitekt

Morten Dalsgaard

Fotograf
Christina Kayser Onsgaard

Få hjælp til din tilbygning, ombygning, renovering eller dit nybyggeri hos os i m4 Arkitekter

Arkitekt Morten Dalsgaard | Arkitekt Thomas Hjort | Arkitekt Jacob Storgaard Pedersen

Ønsker du at blive kontaktet?

Det er helt uforpligtende og vi kontakter dig inden for 24 timer på alle hverdage 

Processen for arkitekt og byggeteknisk rådgivning

Alle projekter er unikke og det bliver dit også. Der er dog nogle faser som de fleste projekter gennemgår afhængig af størrelse og projekttype. I forbindelse med denne case, hjalp vi boligejeren gennem fase 1 til 7 af byggeprocessens 7 faser.

Har du spørgsmål til byggeprocessen så kan du læse meget mere ved at klikke ind på hver af faserne.

Du er meget velkommen til at ringe på 5550 0050 eller kontakte os pr. mail kontakt@m4arkitekter.dk eller benytte vores kontaktformular.

Savner du inspiration til din bolig?

Vi hjælper dine idéer på vej, giver inspiration og rådgivning

m4 Arkitekter er aktiv medlem af brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder og Danske Boligarkitekter. m4 Arkitekter har gennem årene leveret svar til “Spørg Bolius”, faglig sparring og indsigt til faktaartikler, tips og råd hos Videncentret Bolius.
m4 Arkitekter er aktiv medlem af brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Boligarkitekter

m4 Arkitekter har gennem årene leveret svar til Spørg Bolius og givet faglig sparring og indsigt til faktaartikler, tips og råd til Videncentret Bolius

Videncentret Bolius

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.