Boligejercase

Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne

Forside » Cases » Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne 

Arkitektens tretrinsløsning bandt boligen sammen

Hvordan får man skabt en rød tråd i materialevalg, når man har 3 forskellige tilbygninger? Arkitekt Morten Dalsgaard tegnede en løsning, som bandt alle tilbygninger smukt sammen med den rødmurede villa.

m4 Arkitekter tilbyder personlig arkitektrådgivning og byggeteknisk rådgivning tilpasset dit behov og byggeprojekt

Arkitektens tretrinsløsning bandt boligen sammen

Hvordan får man skabt en rød tråd i materialevalg, når man har 3 forskellige tilbygninger? Arkitekt Morten Dalsgaard tegnede en løsning, som bandt alle tilbygninger smukt sammen med den rødmurede villa.

m4 Arkitekter tilbyder personlig arkitektrådgivning og byggeteknisk rådgivning tilpasset dit behov og byggeprojekt

Rødmuret villa med sorte tilbygninger

Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne beliggende i Roskilde blev resultatet for denne familie efter rådgivning fra arkitekt Morten Dalsgaard. Arkitekten tegnede en tilbygning ud mod haven i kontrast til det eksisterende rødmurede hus.

Tilbygningen blev opført og facaden blev beklædt med sort Superwood, som er et mere bæredygtigt materiale end trykimprægneret træ.

Arkitekten foreslog at vælge brædder i varierende bredder, fordi det giver et fint lysspil i facaden. For at skabe et sammenhængende arkitektonisk udtryk blev de to tidligere opførte tilbygninger også beklædt med sort Superwood.

Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne set fra vejen.
Tilbygning beklædt med sortmalet Superwood, udsigt over haven.
Terrasse foran arkitekttegnet tilbygning og villa fra 1930erne.
Grussti mellem bedene i haven og kig til totalrenoveret villa og tilbygning fra 1930erne.

Projekttype: Tilbygning, Totalrenovering

Boligtype: Fritliggende hus

Bygningen er opført: 1933

Projektet afsluttet: 2021

Samlet projektpris: Pris ønskes ikke angivet

Arkitektens pris: Pris ønskes ikke angivet

Resultat hos boligejeren: Bedre dagslys, Bedre sammenhæng med haven og terrassen, Mere plads, Kælderudgravning og kælderrenovering

Energitiltag: Højisolerede ovenlysvinduer

Projektcasen er udarbejdet i samarbejde med kunden

Udsigt og dagslys fra alle verdenshjørner

Et gennemgående greb i ombygningen og udvidelsen af boligen blev at skabe udsigt til haven. Familien fik en havearkitekt til at designe udearealerne på hver side af boligen.

Både terrasser og bede er fuldstændig gennemtænkte med hensyn til planter, farver og solens vandring over grunden. Når man åbner hoveddøren og træder ind i entreen, er der udsyn på tværs gennem boligen.

Det giver en følelse af lethed og åbenhed, når man kan se udearealerne. Samtidig betyder det, at der kommer masser af dagslys inden døre.

Arkitekt Morten Dalsgaard fokuserede også på at få dagslys fra flere verdenshjørner i boligen. Et rundt vindue i hoveddøren sørger for fint dagslys i entreen.

Flere steder i boligen er der desuden kig på tværs gennem huset, så der både er udsyn og dagslys overalt.

I den nyeste tilbygning tegnede arkitekt Morten Dalsgaard et lyst og indbydende arbejdsværelse til to personer. Kontoret har fået fantastisk flot udsigt til haven takket være et stort hjørnevindue, som går fra gulv til loft.

At få en hjemmearbejdsplads med udsigt var et stort ønske i forbindelse med familiens tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne.

Det er lykkedes arkitekten at skabe et skønt hjemmekontor. Her kan beboerparret sidde ved hver deres skrivebord og koncentrere sig.

Det er samtidig nemt at lade blikket vandre til grønne udsigt, når hovedet trænger til en pause fra arbejdet.

Hjemmekontor med to skriveborde og god udsigt til haven.
Egeparket i stuen, terrassedøre mod haven.
Arbejdsværelse med udsigt og sildebensparketgulv i eg.

Bad med himmelkig og forældresoveværelse med walk-in-closet

Fra entreen er der adgang til et af husets badeværelser. Her er det meste af taget erstattet af et kæmpe lysbånd, som er 3 kæmpe ovenlysvinduer på række. Så nu har beboerne det flotteste kig til himlen, når de bader.

For at skabe sammenhæng mellem entreen og det tilstødende badeværelse er der valgt eksklusive fliser på 80 gange 80 centimeter. Badeværelset har også en dør ind til forældresoveværelset.

Soveværelset er holdt i smukke, mørke nuancer af blå og lilla. De mørke farvevalg og stoffer i tung velour giver en mere intim og huleagtig stemning. Den nyeste af de tre tilbygninger ligger i forlængelse af soveværelset og har givet plads til et stort walk-in-closet. Skydedøren mellem soveværelse og walk-in-closet har parret selv hjembragt fra USA.

Arkitekten har sørget for at tegne et vindue ud mod haven, så garderoberummet får fint dagslys. Ud mod stuen har walk-in-closetet har fået etableret en glasdør for at sikre gennemgående lys.

Walkin-closet med ovenlysvindue og vindue mod haven.
Det ombyggede køkken-alrum med akustikloft over spisepladsen.
Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne, Farverigt soveværelse i smuk mørkeblå nuance, kig til badeværelse.
Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne, Badeværelse med himmelkig, lysbånd med tre ovenlysvinduer på række.
Spisestue med akustikloft.
Soveværelse med walkin-closet.

Specialdesignet belysning

Entreens trappe til førstesalen blev renoveret og fremstår nu helt skarp med sort gelænder og fine svungne former. Der blev derudover lavet integreret opbevaring under trappen til førstesalen.

Beboerne bookede en lysdesigner til at hjælpe dem med belysningen i boligen.

Ved trappen blev der lavet indbyggede downlights i loftet og der blev valgt en sort væglampe, som matcher trappegelænderet.

Trappen ned til kælderen er opgraderet med indbyggede vægspots, som er pladsbesparende, fordi de flugter med væggen. I det hele taget er der arbejdet fokuseret med at skabe rigtig god lyssætning overalt i huset.

Opbevaring under kældertrappen.
Hoveddør med rundt vindue og renoveret trappe til førstesalen.
Nyrestaureret trappe til førstesalen, åbnet til kældertrappe med indbyggede væglamper.

Boligen blev mere åben

Takket være den ny tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne fik familien mere plads i boligen. Desuden sørgede arkitekten for åbne op i huset. Fra køkken-alrummet kan man kigge skråt gennem hele boligen. Det bidrager til den høje arkitektoniske kvalitet i hjemmet, at der er mulighed for at ”kigge langt”. Når det er koldt, så nyder familien at tænde op i brændeovnen.

For at få størst mulig glæde af brændeovnen, er den placeret imellem køkkenalrum og opholdsstue. En skøn detalje er, at det er en gennemgående brændeovn, så ilden kan nydes fra de to forskellige rum. Boligen har fået nyt gulv i stueetagen. Et smukt sildebensparket i egetræ skaber god sammenhæng mellem rummene.

Sortmalet træfacade på totalrenoveret tilbygning og havedør i kontrast til villaens røde murværk.
Terrasse og brændeskur.
Tilbygning med flere store vinduespartier, som sikrer masser af dagslys indenfor.

Køkken med ovenlys og hyggekrog

Køkkenet blev integreret med spisestue og der kom fuld blus på dagslyset i køkken-alrummet takket være etableringen af et ovenlysvindue. Over spisepladsen blev der etableret akustikloft, så lydniveauet er behageligt.

Køkkenøen er i linoleum har fået etableret et indbygget emfang. Der er lavet plads til barstole og familien har desuden fået en ekstra lille vask i kogeøen. Så kan der være flere kokke i køkken samtidig.

Køkkenelementerne er fra &Shufl i en variant med sort og fineret elmetræ. Bordpladen er i sort sten. Over bordpladen er der opsat hvide højglans-fliser i zigzag-mønster.

Desuden kan vasken fyldes med is, hvis der bliver holdt fest og der skal blandes drinks. Arkitekten foreslog beboerne at bygge en bænk i et af køkkenets hjørner. 

Bænken har sort læderhynde, som matcher køkkenelementerne og har integreret opbevaring under sædet. Beboerne er meget glade for det stemningsfulde hyggehjørne, som bænken har skabt i køkken-alrummet.

Nyt arkitekttegnet køkken i totalrenoveret villa.
Hyggekrog i køkkenet i tilbygning og totalrenoveret villa fra 1930erne, arkitekttegnet køkken-alrum.
Tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne, Køkken med hvide fliser i zig-zag-mønster.

Kælderrenovering resulterede i fotostudie og cykelværksted

Husets kælder er blevet renoveret fra A til Å. Gulvet blev sænket en halv meter og kældervinduerne blev forlænget i vertikal retning for at øge mængden af dagslys.

En kældertrappedør blev fjernet, og der blev i stedet åbnet op ned til kælderen. Der blev etableret gulvvarme under betongulvet, som efterfølgende er blevet imprægneret og poleret.

Gulvvarmen gør det behageligt at opholde sig i kælderen og det er en fordel, fordi der også er blevet plads til værksteder.

Beboerne har blandt andet fået indrettet et professionelt fotostudie og en ”man cave” med cykelværksted.

Nu er kælderen ikke kun en opbevaringsetage, men også en afdeling af huset med plads til arbejde, hobbyer og kreativitet.

Kælderen er gået fra at være en kold og lidt kedelig del af villaen til at være en vigtig del af hjemmet. I bryggerset er der sørget for et indbygget skab og der er også lavet et opbevaringsrum, så alt har en plads.

Disponible rum i den udgravede kælder.
Disponible rum i den udgravede kælder.

Flot resultat efter arkitektrådgivning

Cykelværksted og professionelt fotostudie i den udgravede kælder.

Når beboerne ser tilbage på byggeprocessen var der en ting, som de ikke havde forventet. Mængden af detaljer, som man som bygherre skal forholde sig til føltes ret overvældende, synes de.

Og så er familien blevet ret glade for arkitektens idé om at skabe et arkitektonisk udtryk med kontraster: ”Folk lægger mærke til den sorte tilbygning, som er i kontrast til den røde murstensvilla,” fortæller beboerne – ”Det er en lidt fræk løsning!

Men resultatet af alle overvejelserne er blevet en virkelig flot tilbygning og totalrenovering af villa fra 1930erne. Familien har fået en gennemrenoveret villa i tre plan med en bedre planløsning, bedre plads og bedre udsyn til haven. 

Arkitekt: Morten Dalsgaard

Tekstforfatter: Kristine Sahlholt

Fotograf: Christina Kayser Onsgaard

Arkitektteamet

Arkitekt, Cand. Polyt.

Jacob Storgaard Pedersen

M: 29 35 06 44

M: jp@m4arkitekter.dk

Arkitekt MAA

Morten Lie Dalsgaard

M: 29 65 88 26

M: md@m4arkitekter.dk

Arkitekt MAA

Thomas Hjort

M: 24 88 31 57

M: th@m4arkitekter.dk

Arkitekt, Cand.Arch.

Julie Holk

M: 40 20 04 82

M: jh@m4arkitekter.dk

Arkitekttegnet orangeri i murermestervilla fra 1930

Boligejercase Orangeri matcher huset arkitektoniskArkitekttegnet orangeri i murermestervilla fra 1930 gav familien et nyt grønt uderum. Husets dejlige have og beliggenheden på en hyggelig villavej betød, at familien ønskede at få endnu mere glæde af udelivet. Familien drømte om et frodigt rum, hvor der var ro, meget dagslys og god kontakt til haven.Derfor kontaktede de arkitekt…

Funkislejlighed fra 1930’erne fik ekstra værelse

Boligejercase Arkitekt hjalp med sparring og valg af entreprenørI 1950’ere havde bygningen lagt stueetage til en jazzklub, som boligejerens farfar havde frekventeret, så ejendommen emmede af gode historier. Beboeren havde gjort sig flere tanker om ombygningen. For at være sikker på, at alle idéerne holdt vand, kontaktede hun m4 Arkitekter. Boligejeren ønskede nemlig hjælp fra arkitekten…

Bevaringsværdigt sommerhus med tilbygning blev totalrenoveret

Boligejercase Bedre Byggeskik-huset fik mere havudsigtDe nye beboere var vilde med det perfekt beliggende Bedre Byggeskik-hus, men drømte om at få lavet nogle ændringer. Derfor tog de kontakt til arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter for at få kompetent rådgivning til ombygningen og renoveringen. Arkitekten havde gode råd til hvordan bevaringsværdigt sommerhus med tilbygning blev totalrenoveret.Et…