Herlighedsværdien steg, og varmeregningen faldt
Herlighedsværdien steg, og varmeregningen faldt
Arkitekt og byggeteknisk rådgivning til private boligejere siden 2001
Familien drømte om at få renoveret og opdatereret deres murermestervilla
Herlighedsværdien steg og varmeregningen faldt, da familien energirenoverede deres murermestervilla fra 1950’erne. Arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter stod i spidsen for projektet, som blandt andet gav husets ejere en ny tilbygning.
Hør arkitekt Morten Dalsgaard fortælle om projektet
Tidligere tilbygning blev erstattet med en ny
Familien i Hovedstadsområdet drømte om at få renoveret og opdatereret deres murermestervilla fra 1950. De tog derfor kontakt til m4 Arkitekter for at få rådgivning og idéer til at komme videre med projektet.
Arkitekt Morten Dalsgaards løsning indebar til dels, at den tidligere tilbygning blev erstattet med en ny.
Derudover blev murermestervillaens førstesal moderniseret med en række tiltag, som gav øget komfort og en øget mængde dagslys.
Ny tilbygning trak haven indenfor
Den gamle tilbygning blev revet ned og erstattet af en ny, som både er velisoleret og har givet bedre udsigt til haven. Arkitekten foreslog at give tilbygningen vinduer til gulv for at trække haven ind i stuen. Det har medført, at familien har fået udsigt til haven gennem hele husets stueplan.
Den nye tilbygning blev bygget oven på fundamentet af den gamle tilbygning. Tilbygningens fundament, vægge og tag er blevet topisoleret, og der er valgt energivinduer, så varmeregningen holdes nede.
Den enkle, firkantede form har gjort det vigtigt at vælge materialer med spil i, så udtrykket ikke blev for kompakt. Løsningen blev en lodret listebeklædning af cedertræ, der changerer i farven og skaber smukke skalaer. Træet kan forblive ubehandlet og vil i så fald skifte til sølvgrå farver. I ubehandlet tilstand er tilbygningens træværk vedligeholdelsesfrit.
Tilbygningen har inddækninger i zink og en skydedør af aluminium. I kombination med træbeklædningen skaber det et flot samspil mellem varme og kolde materialer.
Murermestervillaens særtræk blev bevaret
Energirenoveringen af murermestervillaen er sket med respekt for husets oprindelige arkitektur og udtryk. Det ses fx ved, at husets slanke tagudhæng er bevaret, selvom der er lagt ekstra isolering under taget.
Arkitektens omhu har givet familien en dejlig bolig, hvor murermestervillaens særtræk er blevet bevaret.
Førstesalen fik smukt lysindfald
På husets 1. sal er der også sket forbedringer. Der er blevet etableret nye ovenlysvinduer, som skaber smukke lysindfald, og der er lagt nyt gulv.
Det lille badeværelse ved siden af soveværelset er blevet sat i stand med nyt væghængt toilet, som frigiver plads.
Arkitekt
Fotograf
Christina Kayser Onsgaard
Få hjælp til din tilbygning, ombygning, renovering eller dit nybyggeri hos os i m4 Arkitekter
Arkitekt Morten Dalsgaard | Arkitekt Thomas Hjort | Arkitekt Jacob Storgaard Pedersen

Ønsker du at blive kontaktet?
Det er helt uforpligtende og vi kontakter dig inden for 24 timer på alle hverdage
Processen for arkitekt og byggeteknisk rådgivning
Alle projekter er unikke og det bliver dit også. Der er dog nogle faser som de fleste projekter gennemgår afhængig af størrelse og projekttype. I forbindelse med denne case, hjalp vi boligejeren gennem fase 1 til 7 af byggeprocessens 7 faser.
Har du spørgsmål til byggeprocessen så kan du læse meget mere ved at klikke ind på hver af faserne.
Du er meget velkommen til at ringe på 5550 0050 eller kontakte os pr. mail [email protected] eller benytte vores kontaktformular.
Savner du inspiration til din bolig?
Vi hjælper dine idéer på vej, giver inspiration og rådgivning