Tilbygninger
BADEVÆRELSER
Arkitekt og byggeteknisk rådgivning til private boligejere siden 2001
Årligt hjælper vi omkring 400 boligejere med inspiration og rådgivning om boligdrømmen på vores ide-workshop. De, der ønsker at realisere drømmen, hjælper vi med skitser, 3D-visualiseringer, myndighedsansøgning, projektering, tilsyn og færdigmelding.
Kom godt i gang med dit projekt
Med m4 Arkitekter får I personlig, professionel og kompetent arkitekt og byggeteknisk rådgivning når I skal lave en tilbygning, ombygning, renovering eller ønsker at bygge nyt.
Har du spørgsmål?
Vi sidder klar ved telefonen alle ugens hverdage mellem kl. 9-15:30
Det er helt uforpligtende.
Vi kontakter dig hurtigst muligt og senest inden for 24 timer på alle hverdage
Få professionel arkitekt-rådgivning når du skal bygge til
Mange drømmer om at udvide boligen med en arkitekttegnet tilbygning. Det kan være, at drømmen er mere plads til familiebesøg, langbordsmiddage med masser af venner eller spændende, pladskrævende hobbyer.
Ofte udspringer ønsket om mere plads af, at dine eller familiens behov ændrer sig. Børnene bliver større. Pludselig er der trangt i stuen og det føles som om sofaen er skrumpet. Har man pre-teens eller teenagere i huset, bliver boligdrømmen måske en tilbygning med separat forældreafdeling.
Flere ønsker også at etablere en god hjemmearbejdsplads. Der skal være rum og ro til at koncentrere sig – også når der er flere hjemme samtidig.
Det kan også være, at der er behov for et ekstra værelse i huset, fordi der tit kommer overnattende gæster. Alle har forskellige behov og forskellige boliger. Derfor er det en god idé at få arkitekthjælp til din tilbygning.
Hos m4 Arkitekter tager vi udgangspunkt i dine konkrete behov, ønsker og drømme – og dit byggebudget. For mange kan det føles uoverskueligt at få overblik over, hvad der er bedst at prioritere og hvad byggeriet vil koste.
Hos os får du inspiration og konstruktiv rådgivning om at bygge til. Fra første møde drøfter vi overordnede priseksempler på projektets forskellige dele med dig og rådgiver dig om, hvordan din tilbygning kan realiseres. Vores mål er at visualisere dine boligdrømme og udfordre dig og inspirere dig med vores idéer. Fælles for alt hvad vi laver er, at du aldrig får en standardløsning. Det er til dig og dit unikke hus, at vi tegner en tilbygning.
Når vi tegner din tilbygning, så sørger vi for, at tilbygningen kommer til at passe til det eksisterende hus. En tilbygning kan designes, så den føjer sig harmonisk til dit hus. Alternativt kan tilbygningen få et anderledes arkitektonisk udtryk. Det er en smagssag, hvad man bedst kan lide.
Tilbygninger kan tegnes på et utal af måder. Og tilbygninger kan i princippet laves i alle størrelser. Og i alle prisklasser. Mange tænker, at en tilbygning er en enkel opgave. "Vi skal bare have en stue og 2 ekstra værelser," siger mange. Vores erfaring er, at det er let at drømme om sin nye og større bolig. Men det kræver mere benarbejde og kvalificeret rådgivning end de fleste tror.
Hos m4 Arkitekter rådgiver vi dig, så du er sikker på, at din tilbygning passer unikt til dig, dit hus og din grund. For at sikre dig den bedste byggeproces og den bedste tilbygning, anbefaler vi altid, at der udføres landinspektørundersøgelser af grund, skel og servitutter. Det kan også blive relevant at inddrage andre specialister, før man kan bygge. Ordentlig forberedelse giver en tryg byggeproces og i sidste ende - et godt byggeri.
Derfor kan det betale sig at få kompetent arkitektrådgivning, når du vil bygge til. Du får kreativ og pragmatisk sparring, du får en tovholder på projektet, og du sikrer dig, at byggeriet bliver udført og dokumenteret efter myndighedernes krav.
Vi glæder os til at hjælpe dig
Hos m4 Arkitekter har vi en bred vifte af kompetencer, som du får gavn af, når du vil bygge nyt eller bygge om. Vi har medarbejdere med flere faglige baggrunde, så vi kan hjælpe dig trygt igennem alle byggeriets faser.
På vores arkitektteam har vi blandt andet en bygningsarkitekt, restaureringsarkitekt og en indretningsarkitekt og på vores byggetekniske team har vi alt fra bygningskonstruktør til energirådgiver og håndværkskyndig.
Arkitekt, Cand. Polyt.
Bygningsarkitekt
Jacob Storgaard Pedersen
Arkitekt MAA
Restaureringsarkitekt
Katrine Frølich Kristensen
Få arkitektens råd til din nye tilbygning
Arkitekterne hos m4 Arkitekter hjælper dig til at se potentialet i din bolig. For os er det vigtigt at tegne en tilbygning, som passer til dit hjem og til dine behov.
Vi arbejder udelukkende for og med private boligejere og vi brænder for at skabe gode og smukke løsninger til dit hjem. Vores ekspertise spænder over alle typer private boliger. Om du bor i hus eller rækkehus, i lejlighed i byen eller i en landejendom, så kender vi til boligtypen.
Vi har et stort kendskab til forskellige materialer og kan vejlede dig om fordele og ulemper. Med udgangspunkt i den arkitektoniske stilart og i dine drømme tilpasser vi vores tilbygnings-forslag, så der er en rød tråd i din boligs form og funktion.
Fra allerførste møde giver vi dig inspiration og kompetent rådgivning om mulighederne for at få realiseret din drømme-tilbygning.
Her på siden har vi udvalgt og samlet vores allerbedste billeder af tilbygninger fra nogle af de mange byggeprojekter, som vi har stået for.
Du kan læse mere om vores referenceprojekter og hvad vores kunder ellers fik hjælp til. Har du spørgsmål, så kontakt os meget gerne.